VEDTÆGTER FOR FORENINGEN "VIVILDKORET

§ 1

Foreningens NAVN er ”Vivildkoret”.

§ 2

Foreningens HJEMSTED er Norddjurs Kommune.

§ 3

Foreningens FORMÅL er:

     at danne et kor af mænd og kvinder,

     at formidle glæden ved sang,

     at indøve flerstemmige korarrangementer,

     På opfordring / eget initiativ at give koncerter.

§ 4

Betingelserne for at opnå MEDLEMSSKAB:

Ved sæsonstart i september måned annonceres starttidspunkt med opfordring til at henvende sig til enten korleder eller formanden for foreningen, hvis man ønsker at blive optaget i foreningen "Vivildkoret". Alle har ret til at henvende sig, og de vil blive optaget i koret, såfremt korlederen finder pågældende egnet efter aflagt stemmeprøve.

§ 5

GENERALFORSAMLINGEN er foreningens højeste myndighed.

I generalforsamlingen kan deltage personer, der har betalt kontingent.

Hvert medlem har 1 stemme.

§ 6

ORDINÆR GENERALFORSAMLING afholdes i Norddjurs Kommune i januar/februar måned.

Der indkaldes til generalforsamling med 14 dages varsel.

Indkaldelsen skal indeholde oplysning om tid og sted for mødet samt dagsorden.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:

     1. Valg af dirigent.

     2. Bestyrelsens beretning.

     3. Forelæggelse af regnskab samt budgetforslag for det kommende år til godkendelse.

     4. Valg af bestyrelse.

     5. Valg af revisor.

     6. Behandling af indkomne forslag

     7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, tilstilles skriftligt bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingen finder sted.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING kan med mindst 14 dages varsel indkaldes af bestyrelse eller hvis mindst 25 % af medlemmerne indgiver en motiveret skriftlig begæring herom.

§ 7

Foreningen skal ledes af en BESTYRELSE på mindst 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen - genvalg kan finde sted. Der vælges 1 suppleant.

Bestyrelsen hæfter ikke personlig for foreningens gæld.

§ 8

Bestyrelsen KONSTITUERER sig med formand, kasserer og sekretær.

Den fastlægger selv sin forretningsorden. Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen.

Bestyrelsen ansætter og afskediger det til driften af sangkoret nødvendige personale.

Bestyrelsen har ret til med bindende virkning for foreningen at underskrive kontrakter og lignende.

Kassereren har ret til med bindende virkning for foreningen at underskrive A-skat-angivelser m.v. til SKAT

§ 9

Foreningens REGNSKABSÅR er fra 1. januar til 31. december. Første periode efter seneste vedtægtsændring går fra 1. maj til 31. december 2007.

§ 10

På den ordinære generalforsamling vælges 1 person til at forestå REVISION af foreningens regnskab.

§ 11

VEDTÆGTSÆNDRINGER ELLER OPLØSNING af foreningen skal vedtages på en generalforsamling og fremgå af dagsordenen.

Til gyldig vedtagelse af vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen kræves, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer afgiver stemme for vedtægtsændring/opløsning af foreningen.

§ 12

I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder FORENINGENS MIDLER Norddjurslands Valgmenighed.

 Disse vedtægter er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 1. okt. 2007.