Vivildkoret er et voksenkor for fire stemmer, sopran, alt, tenor og bas. Der øves i konfirmandstuen i Norddjurslands Valgmenigheds præstegård, Søndermarksvej 43, Vivildmandage fra klokken 19.00 til 21.30. Sæsonen starter i september og varer til medio maj. 

Korleder:   

Repertoiret er alsidigt. Der synges på dansk, svensk og engelsk. Koret består af cirka 35 sangere. Nye korsangere er velkomne.

Man er velkommen til at møde op til en uforpligtende prøvegang.

“Der er en god stemning i koret både vokalt og socialt, og da man bliver glad af at synge, kan det stærkt anbefales”, fortæller Kirsten Bjerg, én af koristerne og tillige formand for koret.

I første halvdel af sæsonen øves sange, der skal synges ved julekoncerter i december. I foråret regner koret med at deltage i den fælles koraften med andre kor på Djursland, og satser ligeledes på at holde et par forårskoncerter.

Vivildkoret er organiseret i Foreningen "Vivildkoret" med egne vedtægter. Om organisation se under fanen Bestyrelse. Vedtægter kan ses under fanen Vedtægter.